Om mig

Bibliotekar på Lydavisen i København.

Foto anno2006

torsdag den 19. juli 2007

TAK og farvel for denne gang

Tak for et meget interessant og underholdende forår med ”23 ting”.
De fleste ”ting” har været nye for mig (og musik- og videokliptjenesterne vil jeg nok meget sjældent bruge).

Jeg har været glad for at blive fortrolig med min blog, men når jeg sammenligner med visse andres fantasifulde blogs må jeg konstatere, at jeg stadig har meget at lære!
De ”ting” jeg fortsat forventer at benytte er: Google docs og Google Reader, Del.ici.us, Library Thing, Wikipedia samt Live Messenger (hvis mine kolleger er med på ideen).

I Second Life og Odeo lykkedes det mig at blive registreret, men derefter frøs skærmen hver eneste gang. Jeg kan se på andres blogs (og mailen), at mange har oplevet det samme.

Selve forløbet af ”23 ting” har jeg været meget tilfreds med – dog har det i visse helligdagsuger knebet med at få tid til at lege med opgaverne. De første 5-6 uger var klart de sjoveste, da kollegerne og jeg arbejdede sammen om opgaverne – kollegial hjælp har betydet meget for mig. Jeg havde forventet at finde Podcasting interessant, men det gør jeg ikke! Jeg har brug for meget mere inspiration på dette område.

Med de mange nye internettjenester, som er ved at blive udviklet, håber jeg at ”23 ting” ikke har været et enkeltstående tilbud: i de kommende år vil jeg stadig have behov for orientering om og øvelse i alt det nye.

Fremover vil blokke med 5-10 ting måske være mere overkommelige – og helst ikke placeret sent på foråret samtidig med restferier og mange helligdage.
Vibeke

1 kommentar:

Bente Jensen sagde ...

Til lykke, du er nu igennem. Tak for din kommentar til forløbet, det er tydeligt at det er tiden som har presset de fleste og det er rart at vide til en anden gang.
Tak fordi du har gidet lege med os.